Svend Aage Jensen

  Dåbsnotater:

Forældre: Sadelmager Anders Jensen og Hustru Else Marie Kirstine Petrea Andrea Otilie Andersen, Midstrup, 23 år. Faddere: Portør Jens Nielsens Hustru, Aarhus. Pige Katrine Jensen, Midstrup. Murer Niels Peder Olsen, Skjørring. Indsidder Martin Jensen, Midstrup. Gartner Frederik Andersen, Vorup. Døbt af: Lærer Kristiansen i Skovsborg i Hjemmet. Fremstillet i Kirken d. 27. Maj 1906 Levring Kirke.

  Begravelsesnotater:

Svend Aage Jensen
Stilling: fhv. smedesvend, Udbyhøjvej 156, Randers, født 19. december 1905, Levring sogn, Kjellerup kommune. Søn af sadelmager Anders Jensen og hustru Else Marie Kirstine Petrea Andrea Ottilie Andersen, gift med efterlevende Signe Charlotte Jørgensen, Udbyhøjvej 156, Randers. Alder: 1905, 19. december. Anmærkninger: 191205-XXXX. Dødsattest 28. 04. 81.

  Om Svend:

1. Beskæftigelse. Smed, cykelhandler, maskinarbejder

2. Dåbs-fremstilling, 27 Maj 1906, Levring kirke.

3. Konfirmation, 11 Apr. 1920, Karlby kirke. Konfirmand: Svend Aage Jensen, Skørring By og Sogn. Forældre: Sadelmager Anders Jensen og Hustru Else Marie Kirstine Petrea Andrea Ottilie Andersen, Skørring By og Sogn.

4. Andet: En "Flakke" af Al. Rune, 1977.
En "Flakke" af Al. Rune

Indledning.
Ofte læser man glimrende fortalte beretninger skrevet af dygtige personer, der skriver om sig selv og om deres slægt, som de kan gøre rede for langt tilbage i fortiden. Disse slægtshistorier knytter sig gerne til store personligheder, steder og hændelser af særlig betydning. Og det er jo da godt sådan; men hvorfor ikke forsøge at berette lidt om et ganske almindeligt menneske, som aldeles intet særligt har udrettet for sin samtid?
Dette er netop, hvad jeg nu vil forsøge! At skrive om mig selv. -

Den nittende december 1905. Denne dag var bidende kold, isglat og med sne. Udenfor Midstrup by i Levring sogn lå et lille meget gammelt hus, der blev kaldt "Anholdt". Navnet skal efter hvad mig fortalt have sin årsag i, at nogle tidligere beboere var blevet anholdt for uhyggelige ting som blodskam og barnemord. Altså absolut ikke et hyggested at lade sig føde til verden i. Men ikke desto mindre kom jeg på denne dag og dette sted til verden under sære begivenheder. -
Huset havde ingen brønd; så min mor måtte hente vand til husholdningen ovre på den modsatte side af en dyb bæk, der løb bagved huset, og for at komme over dette vandløb, måtte hun passere et smalt isglat gangbrædt. - Mor, der var i den ottende måned med mig, gled på det glatte træ og faldt i det iskolde vand med både spand og mig.
Dette har nok været lidt for sjovt for mig lille fyr; så jeg lod mig straks føde.
Da min mor var hjulpet op ad bækken og bragt til sengs inde i huset, fik man sendt bud til madammen, og jeg blev hjulpet frem; men ved en sådan hændelse skal der jo bruges varmt vand, hvad man jo ikke havde i dette tilfælde. Men tingene skal jo klares, og på komfuret stod der en gryde og kogte. Den indeholdt sødsuppe, og det blev så mit første bad. - Således kommet seks uger for tidligt, hvad jeg vel slet ikke var forberedt på, følte jeg mig meget sløj, og så var det præsten, der kom og hjalp mig med en såkaldt hjemmedåb. Siden da har jeg altid ment at have god tid; for jeg er jo stadig seks uger foran.
- Inden jeg var blevet ret stor, flyttede mine forældre, min bror og jeg til en helt anden egn. Min far købte et pænt hus i Skørring (pr. Mørke St.), hvor han drev sadelmagerforretning. "A. Jensen, sadelmager", stod der over døren. Her voksede jeg så - ganske langsomt og vist også for lidt op; indtil jeg blev en halv snes år. Så begyndte jeg for første gang for mig selv. Som tjenestedreng på en gård i Søby ved Hornslet. Dyrene skulle jo passes hver dag; men det lærte jeg hurtigt. Det var dengang køerne, disse forfængelige hunvæsener smykkede sig i ansigtet med fine klaptræer, hvorfra udgik lange reb, som kaldtes kotøjr. Tøjret var forsynet med en trætøjrpæl i yderste ende. Dette gjorde det muligt at sikre koen et bestemt areal af græsset, og siden flytte hele ekvipagen frem til nye græsgange. - Uhyre interessant for sådan en ung mand at opleve.

Indenfor på arbejdspladserne findes en kategori, som bliver kaldt "Flakkerne", vel nok fordi disse ellers gode og reelle mennesker har dette sære i sig: At de altid skal andre steder hen og prøve noget andet, end det de lige nu er ved. -
En sådan "Flakke" er jeg også; omend mere i sindet end i handlingen. Denne flakken fik mig da også til at kvitte landbruget allerede ved min konfirmation, som iøvrigt fandt sted i Karlby Kirke. Jeg ville være mekaniker, men blev drillet med, at så blev det da nok som korøvmekaniker, jeg kunne gøre mig berømt. - Nå; men jeg kom nu alligevel i lære hos Carl Th. Dam, der drev cykelforretning et sted ved Ebeltoft. - Randersvejen. Et lille årstid, og så døde mester Dam pludselig, og så "flakkede" jeg atter.
Dog kun få dage gik; så var der igen noget interessant. Der var kommet en ny ung smed til Skørring, hvor min mor boede. Nu alene, for min far var uhelbredelig syg og hjemmefra. Den første gang, jeg mødte smeden, Niels P. Jakobsen, som han hed, blev vi straks enige om, at jeg skulle fortsætte min uddannelse hos ham og blive smed. Og så kom der fire læreår der i Skørring; kun afbrudt af et årstid som forbundler hos smed Harald Pedersen i Bannebjerg på Sjælland.
Og da "Flakken" igen rørte sig i sig, blev det også en tid hos smed Rs. Jensen i Trandbjerg ved Aarhus. Derefter tilbage til mester Jakobsen for at lære færdig, som aftalen hele tiden havde været. -
Den første maj 1925 var jeg udlært. Jeg skaffede mig en fin ny sort bovlerhat, sådan en havde alle rigtige svende den gang; og jeg blev straks indmeldt i dansk smede- og maskinarbejderforbund, Randers Afd.
Heldig var jeg også at få arbejde straks; for der var stor arbejdsløshed overalt dengang. Hos smed Laurits Sørensen i Skader fandt jeg en god plads, og jeg kom da også til at arbejde for ham i flere perioder siden hen.
Da jeg var så heldig at trække frinummer ved militæret, fik jeg tid til at passe mit håndværk lidt mere end ellers. På det sted, der hedder Syv-Veje, ved landevejen Randers - Ebeltoft, var der ved at blive opført et smedie- og maskinværksted. Det var Mathias Beck-Madsen i kompagni med Rasmus Jørgensen fra Øster Alling. Mathias var fra Auning. Her kom jeg også til at arbejde, endda i flere perioder. Men så begyndte der igen dette "Flekkeri".
En tid var jeg beskæftiget hos en onkel, Jørgen Andersen i Nysted ved Thorsø; her lavede vi kun arbejdsvogne, blandt andre til hr. Petersen på "Randersgård". Senere, efter en fodtur fra Randers til København, for at finde andet arbejde end det sædvanlige. Det var en slem tur i gloende sommervarme med alt habengut samt skødeskind og beslagværktøj på nakken, føj!
Nå; men tilbage igen. - Og så en lille tur til Vester Tørslev ved Glenstrup Sø, hvor jeg lejede den gamle stråtækte smedie af "Smedefrederik". Denne smedie drev jeg sammen med smed Chr. Laage, der var en søn af gamle smed Laage i Grønnegade i Viborg. Vester Tørslev blev stedet, hvor jeg for første gang blev bremset lidt op i mit flakkeri; for her mødte jeg en bondepige, som holdt blidt men sikkert fast på mig. Og det gør hun såmænd da endnu, hvor jeg er fyldt mit 72. år.
Min kompagnon, Chr. Laage, gik det lige sådan; han blev gift der på stedet. Men forøvrigt så blev det kun en kort tid, vi drev forretningen. Vi opgav det og skiltes. Senere byggede en smed, Jens Hansen, en ny smedie i Vester Tørslev, og han rev den gamle smedie ned. Jeg har dog også arbejdet hos Jens Hansen i et par perioder som svend.
I 1929 blev jeg gift med min "Mussepige", og vi boede en tid i Randers. På det tidspunkt var jeg begyndt et "vikariat" for nogle landsbysmede. Jeg nævner nogle her: Jakobsen, Skørring - Poulsen,. Askildrup - Sørensen, Skader - Beck Madsen, Syv-Veje - Hansen, Vester Tørslev og Andersen, Nysted. -
Nu kom "Flakken" igen, og jeg startede selvstændig virksomhed i Svenstrup, True St. Det varede ca. 4. år; hvorefter fulgte et kursus på Teknologisk Institut i København. Derefter købte jeg en lille cykelforretning på Nørrebrogade i Randers. Senere fik jeg tid til andre arbejdspladser. Jeg nævner: Danar, Randers. Vægtfabrikken, Randers - Hofmand og Sønner, der havde entreprise på dobbeltsporet Randers-Hobro; her var jeg reparatør. Så blev det 4 år på Dronningborg Maskinfabrik. Et år som værktøjsmager hos Bdr. Vistesen, Strømmen 10.
Hos maskinmester Hansen, Fyensgade. - Nu fulgte ca. 30 år på Scandia i Randers, hvor jeg var beskæftiget med reparations- og værktøjsfremstilling. Scandia var min sidste arbejdsplads. Nu er jeg pensionist. -
Pensioneret! - ja men ikke faldet til ro. Jeg flakker stadig, selvom det nu er på andre områder. Der har altid været en anden verden for mig, end den helt arbejdsmæssige. Altid var der en, tør jeg kalde det åndelig verden. Sådan at forstå, at jeg interesserede mig for ting som kunst, historie, skriverier, teknologi. Ja! sågar også religion. Dette har været årsag til, at jeg har fået en masse venner og bekendte blandt fine og interessante mennesker. Dette har dog ingenlunde forhindret mig i at "flakke", også på dette område.
Jeg forbliver en flakke så længe jeg lever. Jeg har kun ét at bede mine efterkommere om: Vær venlig at rydde op efter mig; og glem!

Al. Rune

Svend blev gift med Signe Charlotte Jørgensen, datter af Jens Jørgensen og Nielsine Christiane Christiansen, den 21 Jul. 1929 i Asferg kirke. (Signe Charlotte Jørgensen blev født den 28 Nov. 1902 i Asferg, dåb den 26 Dec. 1902 i Asferg kirke, døde den 19 Jun. 1997 i Ørsted, på plejehjemmet og blev begravet i Jun. 1997 på Randers, Nordre kirkegård.)

  Om Svend og Signe:

1. FT 1930, 5. November: Svenstrup.
Navn - Bopæl - Køn - Fødselsdag - Fødested - Ægteskabelig stilling - Stilling i Familien - Erhverv - L. Børn - D. Børn

Jensen, Svend Aage - M - 19/12 1905 - Midstrup - Husfader - Smed
Jensen, Signe Charlotte - K - 28/11 1902 - Asferg - Husmoder

  Parnotater:

Gom: Ungkarl Svend Aage Jensen, Smedesvend af Randers, født i Levring Sogn, Viborg Amt. Søn af Sadelmager Anders Jensen og Hustru Else Marie Kirstine Petræa Andrea Ottilie Andersen. født 1905, den 19 December. Brud: Pige Signe Charlotte Jørgensen, Husassistent af Asferg By og Sogn, født i Asferg Sogn 1902, den 28 November. Datter af Skrædder Jens Jørgensen og Hustru Nielsine Christiane Christiansen af Asferg By og Sogn. Forlovere: Smedemester Niels Peter Jacobsen af Skjørring (ved Mørke) og Gaardejer Marius Rubak af Helstrup (ved Stevnstrup). Tillysning: den 5 Juli 1929, den 7 Juli i Asferg Kirke ved Sognepræsten, den 8 Juli 1929. Anmærkning: Attest fra Sognefogeden i Asferg den 5 Juli 1929.