Laurids Marinus Petersen

   Dødsårsag: Død af kræft. Var kronisk syg af ”maveonde”.

   Andre navne for Laurids var L. M. Pedersen, Lauris M. Pedersen, Lauris Marinus Pedersen, Laurits Pedersen, Laurits Marinus Pedersen, Laurids Marius Petersen, Lauris Marinus Petersen, Laurits M. Petersen, Laurits Marinus Petersen, Laurits Peter Petersen og Lauritz Marinus Petersen.

  Dåbsnotater:

Laurids står i 2 kirkebøger:
Vejlby kirkebog
Hjemmedøbt i Aarhus den 8 Februar 1875 ifølge Skrivelse fra Pastor Seidelin af 3/4 1880. Daaben er publiceret i Aarhus i Domkirke den 4 April 1880. Forældre: Maskinmester Jens Christian Petersen og Hustru Ane Sophie Berg, 40 Aar i Vejlby. Faddere: -

Aarhus Domsogns kirkebog
Hjemmedøbt 8 Februar 1875 af Pastor Hansen. Publ. 4 April 1880. Forældre: Maskinmester Jens Christian Pedersen og Hustru Ane Sofie Berg. Nu Sandgraven 12. Faddere: Gartner Mundts Hustru. Pige Ane Caroline Pedersen. Smeddesvend Christensen. Korporal Nielsen. Maler Fr. Mundt.

  Begravelsesnotater:

Laurids Marinus Petersen
Stilling: Kurvemager i Elev Mose, Elev Sogn, Vester Lisbjerg Herred, Aarhus Amt, f. 1. Jan. 1873 i Vejlby Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt. Søn af Maskinmester Jens Christian Petersen og Hustru Ane Sophie Berg af Vejlby. Gift i første Ægteskab med Karen Marie Christensen Petersen født Pedersen. Sidste fælles Bopæl: Elev Mose. Alder: 1873, 1. Jan. Anmærkning: Ning og Hasle m. fl. Herreders Skifteret d. 29/11 1937.

  Om Laurids:

1. Beskæftigelse. Kurvemager, kurvemagermester, drejer

2. Dåbs-fremstilling, 4 Apr. 1880, Århus Domkirke.

3. Ophold, 1883, Bøgildgård.

Fra sit 10 Aar, anbragt paa drengeopdragelsesanstalten Bøgildgaard, ved Thorning indtil konfirmationen på grund af skulkeri.

1883 - 1887

4. Konfirmation, 17 Apr. 1887, Thorning kirke. Konfirmand: Laurits Marinus Petersen. Forældre: Maskinmester i Vejlby ved Aarhus. Dom: Kundskab - mg?, Opførsel - mg.

5. Justistssag, 18 Aug. 1888, Århus Kjøbstads Ekstraret.

Aar 1888 den 18. August blev i Justistssag No. 59/1888.
Aktor, Overretssagfører Høegh Guldberg
ktr.
Arrestanten, Laurits Marinus Petersen
afsagt saalydende.

DOM:

Under nærværende ifølge Aarhus Amts Ordre af 13 ds. anlagte Sag tiltales Arrestanten Laurits Marinus Petersen for Tyveri, og er han ved egen Tilstaaelse og det i øvrigt oplyste overbevist om at have gjort sig skyldig i følgende Forhold:
1) Kort efter at Arrestanten i den første Halvdel af Juli Maaned d.a. havde forladt sin Tjeneste og var kommen her til Byen, hvor han, der ikke turde komme hjem til sine herboende Forældre, ikke havde noget fast Tilholdssted, overtalte han sin den Gang under kriminel Lavalder værende Broder Sofus, hvem han traf paa Gaden, til at tage en Nøgle, som Arrestanten vidste hang i deres Broder, Opvarter Petersens Kjøkken og henhørte til Laasen i Broderens Logerende Snedker Bøeghs Dør. Efter at have modtaget Nøglen gik Arrestanten den næste Dags Morgen, da han vidste, at Broderens Familie sov, og at Bøegh var bortrejst, op i Huset og lukkede Døren til Bøeghs Værelse op med Nøglen, hvorefter han fra et uaflaaset Klædeskab tilvendte sig en Bøegh tilhørende Livkjole, - som han samme Dag pantsatte for 2 Kr., som han forbrugte til sit Underhold. - Kjolen der er vurderet til 5 Kr., er tilbageleveret Bestjaalne.
2) Vistnok Dagen før ovenomtalte Tyveri overtalte Arrestanten sin Broder til at tilvende sig en førnævnte, Opvarter Petersen tilhørende Sølvbroche, der henlaa i et Sovekammervindue, hvorefter Arrestanten pantsatte den for 1 Kr., som han forbrugte i Forening med Broderen. Brochen, der vurderet til 10 Kr., er tilbageleveret Bestjaalne.
3 - 4) Omtrent paa samme Tid tilvendte Arrestanten og hans Broder sig i Forening paa 2 forskjellige Gange 2 deres Fader tilhørende Høvle, der laa i en Kasse i Kjøkkenet, og hvoraf Broderen solgte den ene til en Marskandiser for 2 Kr., som Arrestanten har forbrugt dels til sit Underhold, dels til at kjøbe et Par Piber, en Fingerring og Tobak for, medens de forgjæves søgte at afhænde den anden. Høvlene der ere vurderede til henholdsvis 5 og 2 Kr., ere tilbageleverede Faderen.
5) Den 12 eller 13. f. M. tilvendte Arrestanten sig fra en i Herloffs Hotel staaende Vogn et Par sorte Drengebenklæder, som han iførte sig, hvorefter han pantsatte sine egne for 50 Øre. Bukserne der ere vurderede til 1 Kr. ere udleverede Bestjaalne.
6) Den 22. f. M. stjal Arrestanten fra et uaflaaset Lysthus paa Galgebakken 2 Børneforklæder, et Haandklæde og en Trøje, som han solgte til en Marskandiser for 1 Kr. - De stjaalne Gjenstande, der ere vurderede til i alt 2 Kr. og 50 Øre, ere udleverede Bestjaalne.
7 - 8) Har Arrestanten 2 Gange i Slutningen af forrige Maaned tilvendt sig henholdsvis 90 Øre og 1 Kr. og 15 Øre af en paa en Hylde staaende Kasse i en Ølkjælder paa Tangen, hvilket Beløb han har forbrugt til sit Underhold.
9) Har Arrestanten i April Maaned d.a. i Forening med sin Broder tilvendt sig en Paraply, der stod paa en Trappegang i Løveapotekets Gaard, og pantsat den for 3 Kr., som de delte og brugte og 10) den 27 f. M., da han trængte til Penge til Fødevarer, alene tilvendt sig en Bomuldskjole, der hang til Tørring paa et Loft i en Ejendom i Guldbergsgade. Kosterne der ere vurderede til henholdsvis 4 og 5 Kr., ere udleverede de Bestjaalne.
11) Samme Dag som det under No. 4 omtalte Tyveri blev begaaet, tilvendte Arrestanten sig fra en Kasse i sin Faders Sovekammer en Del gammelt Kobber, som Broderen samme Dag solgte til en Kobbersmed for 10 Øre, som de forbrugte i Fællesskab.
12) Endelig har Arrestanten den 12 eller 13 f. M. tilvendt sig et graat Hvergarnsskjørt, der hang under en Trappe i en Ejendom paa Aagade, og som han derefter solgte til en Marskandiser for 50 Øre og 13) fra en Gang i en Ejendom paa Volden et graat uldent Tørklæde, som han ligeledes solgte til en Marskandiser for dets Vurderingssum 50 Øre som han forbrugte til sit Underhold. Tørklædet er udleveret til Bestjaalne.
Ingen af de Bestjaalne har nedlagt Erstatningspaastand under Sagen.
For sit anførte Forhold vil Arrestanten, der er født i Vejlby den 1. januar 1873 og ikke funden tidligere tiltalt eller straffet, nu være at anse efter Straffelovens §§ 228 og 229, 4 Mbr. jfr. §§ 37 og 21 efter Omstændighederne med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 60 dage, hvorhos han vil have at udrede alle Aktionens Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Høegh Guldberg, 15 Kr. og Defensor, Overretssagfører Kjer, 12 Kr.
Det bemærkes at Aktor i sin Fremstilling af Sagens Fakta har udeladt det under No. 11 omtalte Tyveri og ej heller paastaaet Straf efter § 229, forøvrigt har Sagførelsen været lovlig.
Thi kendes for Ret:
Arrestanten Laurits Marinus Petersen bør hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 60 Dage og udrede alle Aktionens Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Høegh Guldberg 15 Kr. og Defensor, Overretssagfører Kjer, 12 Kr.

At efterkomme under Adfærd efter Loven.

6. Justistssag, 4 Dec. 1889, Århus Kjøbstads Ekstraret.
Aar 1889 den 4. December blev i Justistssag No. 2/1889.
Aktor, Kammerraad Esmann
ktr.
Arrestanten Laurids Marinus
Petersen og Frederik Sofus Petersen
afsagt saalydende.

DOM:

Under nærværende ifølge Aarhus Amts Ordre af 27. f. M. anlagte Sag tiltales Arrestanten Drengen, Laurids Marinus Petersen og Drengen, Frederik Sofus Petersen for Tyveri og Falsk og ere sagens Omstændigheder efter Arrestantens og Tiltaltes egen Tilstaaelse og det i øvrigt oplyste følgende:
Den 6. f. M., da Arrestanten og Tiltalte sammen drev om i Byen, tilvendte Tiltalte sig efter Arrestantens Oplysning et Par nyforsaalede Halvstøvler, der var udhængt som et Skilt udenfor Marskandiser Jensens Butik paa Badstuegade. Arrestanten trak Støvlerne paa og gik noget omkring med dem for at give det Udseende af, at de var brugte og forsøgte derpaa at afhænde dem. ---- Efter at han først havde henvendt sig et Par Steder forgæves, blev der hos Marskandiser Lyneborg budt ham 3 Kr. for dem, dog paa Betingelse af, at han skaffede en Seddel fra sin Fader, om at han maatte sælge dem. Efter at have faaet denne Besked blev Arrestanten og Tiltalte - der havde ventet udenfor Butikken - enige om at Arrestanten skulde skrive en saadan Seddel i Faderens navn. De gik derfor hjem og Arrestanten skrev i Tiltaltes overværelse en Seddel indeholdende Tilladelsen og underskrev den Faderens Navn, hvorefter de atter fulgtes ad til Lyneborgs Butik, hvor Arrestanten alene gik ind og mod Forevisning af Sedlen afhændede Støvlerne for de aftalte 3 Kr. Pengene brugte Arrestanten og Tiltalte i forening til Slikkerier og en Sejltur.
Støvlerne ere bragte til Stede under Sagen, vurderede til 5 Kr. og udleverede Bestjaalne, der har frafaldet uden yderligere Erstatning.
Arrestanten er født i Vejlby den 1. Januar 1873 og ved nærværende Rets Dom af 18. August 1888 for Tyveri anset med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 60 Dage, medens Tiltalte er født i Aarhus den 21. Juli 1878 og ikke tidligere er straffet, men han har været medskyldig i en Del af de Tyverier for hvilke Arrestanten ved nysnævnte Dom er straffet. For deres anførte Forhold vil Arrestanten og Tiltalte være at anse.
Arrestanten efter Straffelovens § 228 og 270, jfr. § 37 og 21 efter Omstændighederne med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 30 Dage, og Tiltalte efter Straffelovens § 233 og § 270, jfr. § 47 sidstnævnte §§ sammenholdt med § 36 og § 21 efter Omstændighederne med 15 Slag Ris. Arrestanten og Tiltalte ville derfor have in solidum at udrede Aktionens Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Kammerraad Esmann, 12 Kr. og til defensor, Prokurator Winge, 10 Kr.

Sagsførelsen har været lovlig.

Thi kendes for ret:

Arrestanten Laurids Marinus Petersen bør hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 30 Dage og Tiltalte Frederik Sofus Petersen bør straffes med 15 Slag Ris. Arrestanten og Tiltalte udreder en for begge og begge for en samtlige af Aktionen flydende Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Kammerraad Esmann, 12 Kr. og til Defensor, Prokurator Winge, 10 Kr.

At efterkomme under adfærd efter loven.

7. Justistssag, 1 Mar. 1890, Århus Kjøbstads Ekstraret.
Aar 1890 den 1. Marts blev i Justitssag No. 16/1890.
Aktor, Prokurator Winge
ktr.
Arrestanten Lauritz Marinus Petersen
og Tiltalte Frederik Sofus Petersen
afsagt saalydende.

DOM:

Under nærværende efter Aarhus Amts Ordre af 23 f. M. anlagte Sag tiltales Arrestanten Lauritz Marinus Petersen, født i Vejlby den 1. Januar 1873 og Tiltalte Frederik Sofus Petersen, født i Aarhus den 21. Juli 1878, for Tyveri og ere Sagens Omstændigheder efter Arrestantens og Tiltaltes egen Tilstaaelse i Forbindelse med det i øvrigt oplyste følgende:
Den 18. d. M. om Eftermiddagen, da Arrestanten og Tiltalte samlede Ben paa Vorregaards Mark, besluttede de at gaa op til gaarden - der efter enden overgaaet Brand staar fuldstændig ubeboet - for at se Lejlighed til at stjæle et eller andet. Efter at være kommet derop foreslog Arrestanten Tiltalte, at de skulde skaffe sig adgang til af Udhusene gjennem Muren paa et Sted, hvor Stenene i denne sad løse. Arrestanten udtog derefter Stenene og krøb ind i Huset efterfulgt af Tiltalte. Inde i Huset fik Arrestanten Øje paa en paa et Søm i en Loftbjælke hængende Overfrakke som de efter hans Forslag tilvendte sig, hvorefter de forlod Udhuset ad samme vej, de være komne, tilstoppede Hullet igjen og skjulte foreløbig Overfrakken i et til Gaarden tilhørende Skur. De hentede derpaa i deres Hjem paa Reginehøj en Sæk, hvori de bragte Overfrakken ind til Byen, hvor Arrestanten, mens Tiltalte ventede udenfor, for 5 Kr. afhændede den til en Marskandiser under Foregivende af, at han var sendt af sin Fader for at sælge den. Af det indvundne Beløb har Arrestanten forbrugt 40 Øre til Kager, som han og Tiltalte har fortæret i Forening, og foræret sin Moder 60 Øre under Paaskud af at have tjent dem ved Arbejde. Resten fandtes ved Anholdelsen i hans Besiddelse.
Overfrakken er bragt til Stede under Sagen, vurderet til 15 Kr., og udleveret til Bestjaalne, der har frafaldet videre Erstatning. De i behold værende 4 Kr., er udleverede Marskandiseren.
Arrestanten har tidligere været straffet efter nærværende Rets Dom af 18. August 1888 for Tyveri - tildels grovt - med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 60 Dage og efter samme Rets Dom af 4. December s. A. for Tyveri og Falsk med lige Fængsel i 30 Dage. Tiltalte efter nærværende Rets Dom af 4. December s. A. for Tyveri og Meddelagtighed i Falsk med 15 Slag Ris.
For det nu begaaede Forhold vil Arrestanten være at anse efter Straffelovens § 229, 4 St. jfr. §§ 37 og 21 21 efter Omstændighederne med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage, Tiltalte efter Straffelovens §§ 233 efter Omstændighederne med 25 Slag Ris. Arrestanten og Tiltalte ville derhos have i solidum at udrede Aktionens Omkostninger, derunder Salærer til Aktor, Prokurator Winge, 12 Kr. og til Defensor, Overretssagfører Kjer, 10 Kr.
Sagsførelsen har været lovlig.

Thi kendes for ret:

Arrestanten Lauritz Marinus Petersen bør hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage og Tiltalte Frederik Sofus Petersen bør straffes med 25 Slag Ris. Arrestanten og Tiltalte udreder en for begge og begge for en samtlige af Aktionens flydende Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Prokurator Winge, 12 Kr. og til Defensor, Overretssagfører Kjer, 10 Kr.
At efterkomme under adfærd efter loven.

8. Justistssag: Foto fra Århus politihistoriske Samlings "forbryder-album", Jun. 1891.

Fotografi af Laurids Marinus Petersen fra "forbryderalbummet" på Århus politistations gamle arkiv.
Billedet er taget i forbindelse med hans sidste retssag, (4-24 6 1891 - Justitssag) hvor han fik en dom der lød på 1 års forbedringshus.
Billeder til dette "forbryderalbum" blev taget hos en lokal fotograf.
Under billledet står der:
Lauritz Martinus Pedersen |: Pukkeldonner :| Juni 1891, 1 Aars Forbedringshus.

Ordet "pukkeldonner" skal være brugt om en meget særpræget mandsperson \endash ofte en, der altid var vranten og sur.
Nogle steder bruges ordet om en drukkenbolt, og efter gammelt dansk skal "pukkeldonner" betyde en pukkelrygget person.

9. Justistssag, 24 Jun. 1891, Århus Kjøbstads Ekstraret.

Aar 1891 den 24. Juni blev i Justitssag nr. 36/1891.
Aktor, Overretssagfører Kjer
ktr.
Arrestanten Lauritz Marinus Petersen
afsagt saalydende.

DOM:

Under nærværende efter Aarhus Amts Ordre af 13. ds. anlagte Sag tiltales Arrestanten Lauritz Marinus Petersen for Tyveri og ere Sagens Omstændigheder i Følge Arrestantens egen Tilstaaelse og det i øvrigt oplyste følgende.
Natten mellem den 8. og 9. ds.e. Kl. 3 forsøgte Arrestanten, der var løbet af sin Tjeneste og i nogle Dage havde drevet arbejdsløs om, i den Hensigt at bryde ind i det af Detaillist Andersen m. fl. beboede Sted, Randers Landevej 30 - hvilken Plan, han alt flere Dage forud havde fattet - med et dertil medbragt Stemmejern at frabryde det nederste Hængsel paa en ud mod Landevejen anbragt Kjælderlem, da dette imidlertid ikke lykkedes ham, rev han med Magt de indvendige Kroge paa Llemmen løse og steg igjennem denne ned i Kjælderen. Den paagjældende Aabning er ikke bestemt til Indgang, men benyttes til derigjennem at aflæsse Kul eller andet. I Kjælderen drak Arrestanten noget Fløde af 2 paa Gulvet staaende Fade og gik dernæst ad en Trappe gjennem en uaflaaset Lem op i Stuebutikken, hvor han fra den ligeledes uaflaasede Pengeskuffe tilvendte sig hele dens Indhold, 2 Kr. og 6 Øre, samt en gul Læderportemonnaie, og fra Hylden bag ved Pengeskuffen 1/2 flaske portvin til 1 Kr., 1/2 flaske svensk Banco til 65 Øre, 2/2 pund Chocolade til 1 Kr., et Stykke Pladesukker til 25 Øre, en Kardus Shagtobak til 10 Øre og en gammel Lommekniv.
Efter at have kastet Pengeskuffen fra sig i Kjælderen, forlod han Huset ad samme Vej. Spise- og Drikkevarerne har Arrestanten med undtagelse af de ved Anholdelsen i hans Besiddelse fundne Rester fortæret, ligesom han ogsaa paa de i hans Besiddelse fundne 1 Kr. 13 Øre nær har forbrugt Pengene, medens de øvrige Koster endnu fandtes i hans Besiddelse undtagen de 2 Flasker, som han efter at de vare tømte, kastede i Stranden.
De i Forvaring tagne 1 Kr. 13 Øre og de i behold værende Koster, hvoraf Portemonnaien vurderedes til 50 Øre og Lommekniven til 25 Øre, er udleverede Bestjaalne, der ikke har nedlagt Erstatningspaastand.
For det anførte Forhold vil Arrestanten, der er født i Vejlby den 1. januar 1873 og tidligere ved Aarhus Kjøbstads Extraretsdomme af 18. August 1888, 4. december 1889 og 1. Marts 1890 har været anset for henholdsvis Tyveri - til Dels grovt - Tyveri og Falsk samt grovt Tyveri med henholdsvis Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 60 Dage, 30 Dage og 80 Dage, være at anse efter Straffelovens § 228 efter Omstændighederne med Forbedringshusarbejde i 1 Aar, hvorhos han vil have at udrede Aktionens Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Kjer, 12 Kr. og til Defensor, Overretssagfører Høegh Guldberg, 10 Kr.

Sagførelsen har været lovlig.

Thi kendes for ret:

Arrestanten Lauritz Marinus Petersen bør straffes med Forbedringshusarbejde i 1 Aar og udrede samtlige Aktionens Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Kjer, 12 Kr. og til Defensor, Overretssagfører Høegh Guldberg, 10 Kr.

At efterkomme under adfærd efter Loven.

10. Justistssag, 1892, Århus Kjøbstads Ekstraret.

6 x 5 Dages Forbedringshusarb. på Vand og Brød - For Tyveri og Falsk

11. Justistssag, 17 Mar. 1893, Århus Kjøbstads Ekstraret.

Forbedringshusarbejde 2 Aar

12. Justistssag, 6 Nov. 1894, Holsteinsborg Birk.

No.9/1894 Sagen


Defensor Sagfører Poulsen viste og tilbageleverde Sagens Dokumenter, samt fremlagde ___ af ___, hvortil han henholder sig.
Aktor Sagf. Sørensen mødte ___ Bent Hansen af Skjelskør ifg. Uldmagt af G. J. Kgl. Excipere og indlod Arrest. Laurits Marinus Petersen var løs og fri fremstilles og blev gjort bekjent med den af Defensor nedlagte paastand hvorefter han afhøres.
Fremstilles derefter løs og fri Arrest. J. P. M. O. Christensen, der blev gjort bekjent med de af Defensor nedlagte Paastand, hvorefter han afhørtes.

Aar 1894 d. 6 Novbr efter kl. 9 blev Holsteinborg Birk Extraret sat paa Tinghuset i Rude og administreret af den ordinære Dommer og Skriver i Overværelse af Retsvidnet S. Jensen og Hjælperetsvidnet P. Henriksen.

Hvor der foretages

No.9/1894 Sagen Fremlagte Skrivelse af 27 ___ fra Aarhus Byfogedkontor som Bilag.
Arrest. Laurirts Marinus Petersen var løs og fri fremstilles og blev Forelæst sin Daabsattest, vedhæftet Akt. ___ 1888, hvilken han vedkjender sig ligesom han ___ vedkjender sig at være ___ de samme som anmeldte i den 20 Septbr 1894 fremlagte Akter.
Fremstilles derfor løs og fri J. P. M. O. Christensen og blev foreholdt ___ af hans Skudsmålbog som findes som Bilag til den 20 Novbr 1888 paarørende Justitssag og hvorefter jan er født 19 Juni 1874 og blev derefter ___ liggeledes foreholdt de Domme, som er overgaaet ham ifølge d. 20 Septbr 1894 fremlagte Dokumenter.
Retten optog Sagen og afsagde i samme strax paalydene

Dom (se nedenfor)

Arrrestanterne foreholdte Dommerens Aflæsning og afhørtes

No 8/1894 Sagen

Retten optog Sagen og afsagde i samme strax paalydende

Dom (se pag. 406)

Dom

Under nærværende Justitssag tiltales ifølge Sorø Amts ___ af 3 Oktbr. 1894 Arrestanten Laurits Marinus Petersen, Arrestanten Jens Peter Oluf Martin Christensen og medtiltalte Christian Petersen, for tiden af Aarhus. Førstnævnte for Tyveri og de to Sidstnævnte for Hæleri, og de Tiltalte ved egen med det i øvrigt Oplyste ___.
Tilstaaelse overbevist om at have gjort sig skyldig i Forteelser, for hvilke de er aktiverede under følgende nærmere Omstændigheder:
Fredagen den 14 Septbr, d. a. om Aftenen Kl. 10 ½ gik Arrestanten Laurits M. Petersen ifølge med Arrestanten Jens P. O. M. Christensen fra Harrestedhuse, hvor de begge havde haft Tilhold hos Medtiltalte Christian Petersen, til Kvislemark, hvor de efter Ankomsten Klokken omtrent 1 om natten og efter at have forrettet et privat Ærrinde hos Røgteren i Præstegaarden, skiltes de ved Sognefogedens Gaard i Kvislemark, idet Arrestanten Laurits M. Petersen angav at ville besøge en Tjenestepige i Nabogaarden til Sognefogeden, medens Arrestanten Christensen lagde sig til at sove i en af Sognefogedens Stakke, idet de aftalte at Arrestanten Laurits M. Petersen skulde vække Arrestanten Christensen, naar han havde været hos Pigen, for at de kunde følges ad til Harrestedhuse.
Arrestanten Laurits M. Petersen kom imidlertid ikke ind til den bemeldte Tjenestepige, hvorfor han gk tilbage forbi Sognefogedens Gaard til Kvislemark By og hen til Forbrugsforeningen dersteds hvor han begik Indbrud, idet han ved med Vold at brække et Vindue op, skaffede sig Indgang i Forbrugsforeningens Bagbutik. Han stak først sin Kniv ind i mellem det venstre Vindue og Vinduesposten og brækkede derved den nederste Vinduesstabel ud, og da det ikke lykkedes ham at brække den øverste Stabel ud paa samme maade, brækkede han en B___rude fra, saaledes at han kunde løfte den øverste Vindueskrog fra med Armen, som han stak ind igjennem Ruden. Da Arrestanten havde aabnet Vinduet, steg han igjennem dette ind i Bagbutikken og gik derfra ind i selve Butikken hvortil han havde uhindret Adgang, idet Døren vel var tillukket, men Nøglen sad heri, og gik han straks hen til Pengeskuffen, hvis Plads han kendte, men var Pengeskuffen borttaget, hvorefter Tiltalte fra et uaflåset Glasskab, der stod i den venstre side af Butikken, tilegnede sig fem nye Piber, hvoraf de tre er vurderede til to Kroner pr Styk og de to til en Krone pr. Styk, ligesom Arrestanten fra en Hylde ligeledes i den venstre Side af Butikken tilegnede sig 2 Flasker "Gammel Rom", der Flasken iberegnet er vurderet til 70 Øre pr. Flaske. Med disse Koster forlod Arrestanten Butikken samme Vej, som han var kommen ind i den, idet han lukkede Vinduet efter at han var kommet ud. Efter at Arrestanten var kommet udenfor, gik han hen til Sognefogedens Stak, hvor han traf Arrestanten J. P. O. Christensen sovende, vækkede ham og fortalte ham, vor han hade været, og hvad han havde bestilt, idet han gav ham 2 af de stjaalne Piber, en af de til to Kroner vurderede og en af de til en Krone vurderede, ___ Piber er komme til Stede inden Sagen og tilbageleverede Bestjaalne, medens de andre ikke haver været at tilvejebringe, hvorefter begge Arrestanter fulgtes ad til Harrested, idet de under Vejs drak det halve af den ene stjaalne Flaske "Gammel Rom". Arrestanten Laurits M. Petersen har bestemt fastholdt at han, da han gav Arrestanten J. P. O. Christensen de to Piber, udtrykkelig sagde ham, at hvis han ikke vilde have Piberne, skulde han ikke tage dem, fordi L. M. Petersen havde hugget dem nede i Brugsforeningen, men sagde Arrestanten Christensen at han nok vilde have dem.
I Modstrid hermed fastholder Arrestanten Christensen at han kun tog Piberne af Frygt for Prygl af Lauritz M. Petersen, hvis han ikke tog dem, men skjønnes der efter Omstændighederne ikke at kunne tage Hensyn til denne Forklaring, idet der efter det foreliggende næppe kan være Tvivl om, at Arrestanten Christensen havde Formodning om, at Arrestanten Laurits M. Petersen var ude paa Tyveri.
Da Arrestanterne var komme til Harrestedhuse Klokken omtrent 5 ½ om Morgenen, vækkede de Medtiltalte Christian Petersen som de traf sovende i sin Seng sammen med hans Hustru og fortalte Arrestanten Laurits M. Petersen Broderen, medtiltalte Christian Petersen, at han havde gjort Indbrud i Kvislemark Brugsforening, men at han ikke have faaet videre ud af det, da Pengeskuffen var borttaget og derfor kun havde faaet de 5 Piber og 2 Flasker Rom, hvoraf de havde ituslaaet den ene paa vejen.
Medtiltalte Christian Petersen bad derefter arrestanten Laurits M. Petersen om, af de tre Piber han Havde tilbage, at maatte faa den lange, og denne Pibe vurderet til 2 Kr. kastede Arrestanten derefter hen paa Sengen til ham, hvorefter den starks blev lagt ned i Christian Petersens Kiste.
Den bestjaalne Forbrugsforening der har ___ udleveret de to Arrestanten J. P. O. M. Christensen skænkede Piber, har i øvrigt frafaldet ethvert Krav paa Erstatning i Anledning af Tyveriet.
For deres fornævnte Forhold vil Arrestanten Laurits M. Petersen, der er født d. 1 Januar 1873 i Vejlby Sogn pr. Aarhus og oftere har været straffet for Tyveri, senest ved Aarhus Kjøbstads Extraret den af 17 Marts 1893 efter Straffelovens § 231, 2det ___ med Forbedringshusarbejde i 2 Aar, være at anse efter Straffelovens § 232, sidste Stykke med Straf, der findes passende at kunne bestemmes til Forbedringshusarbejde i 3 Aar, medens Arrestanten J. P. O. M. Christensen, der er født 19 Juni 1874 og blandt andet er straffet ved nærværende Rets Dom af 6 Febr. 1894 med Fængsel paa Vand og Brød i 2 x 4 Dage for Tyveri, efter Straffelovens § 238 jfr. § 241, og § 60 bil være at anse som for anden Gang begaaet Hæleri med Straf, der bestemmes til Fængsel paa Vand og Brød i 2 x 5 Dage og endelig Medtiltalte Christian Petersen, der er født 15 Marts 1870 i Aarhus, og som 2 gange i 188 ved Aarhus Kjøbstads Extrarets Dom er Starffet for Tyveri med Ris, vil være anse Henhold til Straffelovens § 238 for første gang begaaet Hæleri med Straf, der bestemmes til Fængsel paa Vand og Brød i 2 x 5 Dage, og endelig medtiltalte Christian Petersen, der er født 15 Marts 1870 i Aarhus, og som 2 Gange i 1882 ved Aarhus Kjøbstads Extrarets dom er straffet for Tyveri med Ris, vil være at anse i Henhold til Straffelovens § 238 for første Gang begaaet Hæleri med Straf, der findes passende at kunne bestemmes til Fængsel paa Vand og Brød i 2 x 4 Dage.
Samtlige Tiltalte vil derhos være at tllpligte en solidum at udrede alle af denne sag lovlig flydende Omkostninger og derefter Sagfører Poulsen, 15 Kr. til hver.

Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi kjendes for Ret:

Arrestanten Laurids Marinus Petersen, Arrestanten Jens Peter Oluf Martin Christensen og Medtiltalte Arbejdsmand Christian Petersen, for Tiden af Aarhus bør straffes, Førstnævnte med Forbedringshusarbejde i 3 Aar og de 2 Sidstnævnte med Fængsel paa Vand og Brød, Arrestanten J. P. O. M. Christensen i 2 x 5 Dage og Tiltalte Christian Petersen i 2 x 4 Dage, hverhos de Tiltalte en solidum ville have at udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger, der___ i Salær til Aktor Sagfører Sørensen og Defensor Sagfører Poulsen 15 Kroner til Hver.

At efterkomme inden ___ efter Loven

13. Justistssag, 18 Jan. 1895, Københavns Overret.

14. Justistssag, 8 Mar. 1895, Højesteret.

No. 180

Højesteretssagfører Peter Jensen efter Kgl. Befaling
Contra
Laurids Marinus Petersen

Stævning dat. 8 Marts 1895

Aktor paaanker en inden Landsover- samt Hof- og Stadsretten den 18 Januar 1895 afsagt Dom i en Sag anlagt af Justihen imod Tiltalte for Tyveri.
Thi som ved bemeldte Dom er saaledes kjent for ret:
"Underretsdommen bør, forsaavidt paaanket er, ved Magt at Stande ……"
Og som ved den inden Holsteinborg Birks Extraret den 6. November 1894 afsagte Dom er kjendt for ret:
"Arrestanten Lauritz Marinus Petersen, Arrestanten Jens Peter Oluf Martin Christensen og Medtiltalte Arbejdsmand Christian Petersen, for tiden af Aarhus, bør straffes, Førstnævnte med Forbedringshusarbejde i 3 Aar ……"
Saa indstævnes Overrettens Dom til Skærpelse eller Stadfæstelse.





Onsdagen den 13.de Marts 1895

I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde
Kjendes for ret:

Landsover- samt Høj- og Stadsrettens Dom bør med Magt at stande. I Solidum for Højesteret betaler Tiltalte Laurids Marinus Petersen til Højesteretssagfører Jensen og Lunn 30 Kroner til hver.
Til ____
___

15. Fortællinger. Disse fortællinger kommer fra i Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske samling

Peter Pedersen fortæller i sine erindringer om kurvemager familien i Mosen:

Da jeg kom i hjælpekassen blev jeg den første jul sendt ned til en meget fattig familie i et lille og faldefærdigt hus, hvor der i gangen stod en ko og en kælvekvie. Familien søgte om hjælp til jul og jeg spurgte hvad de havde tænkt sig, de ville gerne have 20 kr. og min makker og jeg slog til med det samme, for vi havde ventet et større beløb.
Jeg tror ikke der findes nogen lignende familie og efter mit skøn krævede de meget lidt.
Manden var kurvemager, men tilsyneladende fik han intet ud af det, huset tilhørte en gård i Hjortshøj og lå nede i engene hvor kvierne græssede. Kurvemageren holdt øje med dyrene, holdt huset lidt ved lige og slog alle græs totterne i folden.
Således præsterede han på sine gamle dage at holde 2 malkekøer, 1 kælvekvie, 2 ungkreaturer og 2 dejlige små heste, alle velfodrede og velplejede, de havde ingen stald, men et hus lavet af alle mulige kasserede ting såsom kasser, gamle brædder og rustent blik, men det virkede som en hyggelig stald og kurvemageren præsenterede gerne sine ting og fortalte om den glæde han havde af det, han var tillige god til at fortælle historier og således kunne en udskudt familie leve sit eget familieliv og få en glad livsaften, han strålede af velvære når han kørte en tur på vejen med sine små heste.


Inger Hvidkjær fortæller:

Marinus lapper kedler sammen og laver kurvemøbler af strå (pil!) nede fra engen. Engang imellem kører han ind til Århus med sin hest og lille vogn og sælger, hvad han kan, der kan godt være enkelte forsvundne ting med fra egnen, som bliver solgt inde i byen.
Børnene lærer hurtigt at bidrage, og bliver sendt ud tidligt om morgenen for at samle effekter, de mindste børn skaffer mad på bordet ved at kravle ind gennem hønse lemmen til hønsehusene og samle æg og en enkelt høne i ny og næ.
Villy Charles Pedersen, som søn af Marinus Pedersen i mosen, overtager lejemålet af fødehjemmet i mosen og er drejer, som sin far.
Villy Pedersen er "drejer", men får hjælp til dagen og vejen med små rapserier af høns og lignende, og han er da også endt i spjældet et par gange. Ikke betalt skat må han "arbejde af" for kommunen ved vejarbejde.
Familien bor i et meget dårligt hus i mosen, der på det tidspunkt ejes af Rasmus Hastrup i Hjortshøj. Huslejen betaler Villy Pedersen ved at holde øje med kreaturerne i engen. Engang forsvandt der en nyfødt kalv. Det viste sig, at den var fedet op hjemme hos Villy, men den måtte han aflevere til rette ejermand!
Efter Villys død bliver hans kone Elly Pedersen boende i huset, hvor datteren Elna ligeledes har ophold med sit nyfødte barn. I november 1966 bliver huset erklæret uegnet til menneskebolig af embedslægen, beboelsen skal ophøre senest 1. januar 1967. d. 15/11 1966 har sundhedskommissionen for Elev kommune med politimesterens samtykke besluttet i h. t. sundhedsvedtægtens § 54, stk. 2 at nedlægge forbud mod fortsat beboelse af det dem tilhørende og af fru Elly Pedersen beboede hus i Elev Mose. Beboelsen skal ophøre senest d. 1/1. 1967.
Som motivering for forbuddet skal anføres følgende uddrag af erklæring af 24/10-66 fra kredslægen:
"Det drejer sig om et gammelt bindingsværkshus uden grundmuring. Ydervæggene er skæve og på den nederste del præget af fugt. Taget er af strå, men en del af belægningen svarende til tagryggen er blæst ned og defekten dækket med en presenning. Skorstenen er derved blevet blottet et stykke under skorstenspiben.
I huset findes tre værelser på henholdsvis ca. 9, 9 og 14 m2. I den største af stuerne er opsat isoleringsplader på ydervæggene og her ses ikke tegn til fugt, men i de to andre er der tydelig fugtdannelse på væggene. I to af stuerne kan et vindue åbnes, i den tredje er alle vinduerne sømmet til. Gulvet er mørt og eftergiveligt i den ene stue, i de to andre synes det af ret god kvalitet. Loftshøjden er 180-190 cm.
Køkkenet er en smal tarm ca. 1,5 x 4,5 m. Væggene er skæve, ujævne snavsede og drivende fugtige. Der er et oplukkeligt vindue. der er ingen spisekammer, men madvarer er anbragt på bordet og i et særdeles udelikat flue skab. Der er køkkenvask med afløb gennem et rør i muren til en åben rende. Der er ikke indlagt vand. Dette hentes fra en brønd beliggende ca. 30 m fra huset. Den består af 3 i jorden nedgravede brønd ringe. Kanten er delvis overvokset med græs, der er intet dæksel, så at brønden præsenterer sig som et åbent vandhul, hvori ses flere tudser svømmende rundt.
Der er anlagt et tørkloset bag et forhæng ved indgangsdøren.
Huset opfylder på intet punkt sundhedsvedtægtens krav til beboelses rum, og benyttelse af det til beboelse må betegnes som værende forbundet med sundhedsfare, særlig på grund af fugtigheden, de elendige køkkenforhold og de ganske uacceptable vandforsyningsforhold."
Sundhedskommissionens afgørelse kan inden 14 dage indankes for boligministeriet.
P. k. v.


Arne Sørensen fortæller om Kurvemagerfamilien i Mosen:

De flytter ind i huset 1903. Laurits er kurvemager og drejer, det sidste bliver han kaldt, men om han var drejer, da de bor i mosen, tror jeg ikke, da der ikke var elektricitet, eller anden kraft til at drive en drejebænk. Han kan måske have været drejer inden han kommer til Elev, men navnet drejer bliver hængende på ham og alle børnene så længe de blev boende i Elev.
Den første erindring jeg selv har om drejer familien er en begravelse på Elev kirkegård. Jeg kan ikke huske om det var kurvemageren, eller konen, Karen Marie, men da kurvemageren døde i 1937 og Karen Marie i 1939 så må det være hendes begravelse jeg kan huske fordi da jeg er født i 1933 har jeg kun været 4 år da kurvemageren døde. Jeg kan huske at sønnerne, der var 9 af dem der var levende, de kom kørende med kisten i hestevogn til kirken. Om det var de 2 heste som Peter Pedersen omtaler i sin beretning ved jeg ikke. Grunden til at jeg kan huske det, er at da jeg er vokset op i smedjen, som lå ved siden af kirken, havde jeg let adgang til at følge med i hvad der skete i kirken.
Efter Kurvemagerens og konens død bliver nogle af sønnerne boende i huset, hvad de levede af ved jeg ikke, men de boede gratis i mose huset fordi de holdt opsyn med Rasmus Hastrups kreaturer, som gik i mosen om sommeren. Der var også nogle der tjente på gårdene som medhjælper. Jeg kan huske der var en som tjente på Elev Østergård ved Ras Frederiksen, han blev altid kaldt Petersen, jeg mener det var ham der hed Egil Ragner Petersen, født 8-11-1913. Petersen var en rar og flink mand, jeg kan huske jeg var med ham ude at køre i hestevogn. Hans ansættelse på Østergård fik dog en brat ende, for en aften blev han taget på fersk gerning da han var ved at bryde døren op til købmand Laursens kælder. Man vidste godt at nogle af sønnerne fra mose huset stjal lidt ind imellem, jeg ved at Jens Kristensen, ham der også blev kaldt "Mues Jens" har fortalt om da han selv boede i mosen, at når moderen i mose huset ikke havde mad nok til alle børnene, sagde hun til dem, at hvis de ville have noget at spise måtte de selv skaffe det. Det var nok drengene der måtte ud til Egåen for at fange nogle fisk, eller også besøgte de en af naboernes hønsehus i ly af mørket, for at snuppe en høne eller nogle æg. Det er måske den op vækst de fik med hjemmefra der gjorde at de ikke så noget forkert i at stjæle lidt til husbehov. For at vende tilbage til Petersen, blev han efter indbruds forsøget ved købmanden, jaget af plads fra Elev Østergård, vi hørte at han derefter rejste til Sjælland. Jeg husker en gang jeg mødte Henning Nielsen, Elev Østergård som senere overtog gården efter sin mor, han fortæller mig at Petersen havde ringet til ham. Henning Nielsen blev noget overrasket for han havde ikke hverken hørt eller set noget til Petersen siden dengang sidst i 1930erne da han måtte rejse fra Elev. Petersen fortæller at han har boet på Sjælland siden.
Nu var det så Willy P der var husfader i mose huset. Jeg tror ikke han betalte husleje for at bo i huset, men han skulle holde øje med kreaturerne der gik i Hastrups eng. Der var mange historier om Willy, en gang en af Hastrups kvier kælvede i mosen tog Willy kalven med hjem til huset og holdt den skjult, han troede ikke Hastrup vidste noget om kalven. Willy passede kalven godt med rigeligt mælk og foder, det var meningen han ville sælge den til efteråret. Men da Hastrup kom for at hente kreaturerne hjem inden vinteren, og de alle var samlet sammen sagde han til Willy, nå så mangle vi bare kalven. Ærgerligt, Willy måtte hjem for at hente kalven som var sat ind i køkkenet, for at holde den skjult, men Hastrup var ikke til at narre.
Willy fortsatte også med at besøge omegnens hønsehuse når der manglede mad i huset, en gang i mellem blev han da også sat i fængsel når han var uheldig at blive taget på fersk gerning.
Willy havde også ind i mellem arbejde for kommunen, jeg husker han slog sten til skærver som blev brugt til at reparere vej med. Willy var også i arbejde ved kommunen når der skulle repareres vej. En gang var han med da vejen hen igennem Elev by skulle asfalteres. Da de var lige ud for min mors stuevindue, så hun en hund fange en af Noruplunds høns som løb ude på vejen der hvor vejarbejderne gik, men Willy var hurtig han tog hunden i nakkeskindet og jog den væk og sagde " sådan nogen skal stoppes i tide, for ellers bliver de bare ved" de andre arbejdere fik pludselig meget travlt med feje og bruge skovlen fordi de havde svært med at holde op med at grine, Willy var godt klar over han havde dummet sig.
Jeg gik i skole sammen med Elly og Willys søn Aage Petersen, Aage bar nok præg af det fattige hjem som han kom fra, et hjem hvor der var mangel på næsten alt. Jeg husker den dag han begyndte i Elev skole han gik i noget tøj som skilte sig lidt ud fra det vi andre gik med, men Aage var en rar og stilfærdig dreng så det varede ikke længe før vi tog ham som han var. Vi havde i Elev den gamle tradition med vi drenge gik fastelavn for at samle penge til vores fest om aftenen, og det var også tradition at den ældste af drengene skulle være konge, så i 1947 det sidste år Aage gik i skole var han den ældste så han skulle være konge. Det var også regelen at vi skulle spise til middag ved kongens forældre, men vi drenge var noget betænkelige om vi kunne spise i Aages hjem, men vi holdt alligevel fast ved at han skulle være konge. Men vi var jo nødt til at tale med ham om det, vi der var de ældste af drengene gik så til Aage for at få at vide hvad han selv havde tænkt sig. Aage siger han ikke ville være konge, for det var ikke så godt at vi skulle spise i hans hjem, han undskylder sig med at de ikke har mere end 3 stole der hjemme, men vi fornemmede at han alligevel gerne ville være konge, så vi måtte finde en løsning. En af drengene Erik Mortensen fra Pannerup taler så med sin mor om det problem vi har, Eriks mor siger så, i kan spise her hos os. Dagen efter kommer Erik og siger vi spiser ved mig, og så blev Aage konge.
Efter Aage var færdig med sin skolegang havde han arbejde forskellige steder, indtil han i begyndelsen af 1960erne starter sin egen vognmands forretning i Lystrup. Sideløbende havde han udlejning af service og borde og stole. Aage var gift og parret havde to børn der var tvillinger, en pige og en dreng, jeg husker de to børn, når de besøgte deres farmor Elly, da hun boede i skolen, jeg er genbo til skolen og jeg talte jævnligt med Elly den gang. Drengen hedder Mikael, han kørte med den ene af sin fars lastbiler da han blev gammel nok til at få kørekort. Jeg husker ikke hvad pigen hedder og jeg har ingen kendskab til hvad der senere sker med de to børn

Laurids blev gift med Karen Marie Kristensen Pedersen, datter af Christen Pedersen og Johanne Marie Birthe Pethrea Rasmussen, den 25 Aug. 1897 i Århus Domkirke. (Karen Marie Kristensen Pedersen blev født den 7 Dec. 1880 i Hasle, dåb den 17 Jan. 1881 i Hjemmet, døde den 26 Mar. 1939 i Elev Mose og blev begravet den 2 Apr. 1939 på Elev kirkegård.). Årsagen til hendes død var Lungebetændelse.

  Om Laurids og Karen:

1. FT 1901, 1. Februar: Lystrup.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Fødested - Flytteår - Fra Sogn - Stilling i Husstanden - Erhverv - L. Børn - D. Børn

Laurits Marinus Pedersen - M - 1/1 1873 - G - Vejlby S., Aarhus A. - 1900 - Aarhus - Husfader - Drejer - 2 - 1
Karen Marie Pedersen, f. Petersen - K - 7/12 1880 - do - Hasle S., Aarhus A. - do - do - Husmoder
Dagmar Sofie Pedersen - K - 6/8 1898 - . - Aarhus Domsogn - Barn
Pige - K - 22/1 1901 - . - Elsted S., Aarhus A. - Barn

2. FT 1906, 1. Februar: Elev, Matr. No. 11b.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Stilling i Husstanden - Erhverv

L. M. Pedersen - M - 1/1-73 - g - Husfader - Kurvemager
Karen Marie Kristine Pedersen - K - 7/12-80 - g - Husmoder
Dagmar Sofie Pedersen - K - 6/9-98 - u - Barn
Betty Magr. Pedersen - K - 22/1-91 - u - do
Mary Gudrun Pedersen - K - 18/4-93 - u - do
Lilli Magarith Pedersen - K - 23/2-05 - u - do

3. FT 1911, 1. Februar: Elev.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Fødested - Bopæl i sognet - Fra Sogn - Stilling i Familien - Erhverv

Pedersen, Laurits - M - 1. Januar 1873 - g - Vejlby Sogn, Aarhus Amt - 1907 - Skejby - Husfader - Kurvemager
Pedersen, Marie - K - 1. December 1880 - g - Hasle Sogn, Aarhus Amt - 1907 - Skejby - Husmoder
Pedersen, Dagmar - K - 6. August 1898 - u - Aarhus - 1907 - do - Barn
Pedersen, Betty - K - 22. Januar 1901 - u - Elsted Sogn, Aarhus Amt - 1907 - do - Barn
Pedersen, Marry - K - 18. April 1903 - u - Elev Sogn, Aarhus Amt - 1907 - do - Barn
Pedersen, Lilly - K - 23. Februar 1905 - u - Elev Sogn, Aarhus Amt - . - do - Barn
Pedersen, Elvin - M - 18. December 1906 - u - Skejby Sogn, Aarhus Amt - 1907 - do - Barn
Pedersen, Edvin - M - 6. September 1908 - u - Elev Sogn, Aarhus Amt - . - . - Barn

4. FT 1916, 1. Februar: Elev, Mosehus.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Forringet arbejdsevne - Aarsag - Stilling i Familien - Erhverv - Indkomst - Formue - Skat

Lauris Marinus Petersen - M - 1/1 1873 - G - Ja - Maveonde - Husfader - Kurvemager
Karen Marie Peetsen - K - 1/12 1880 - G - N - - Husmoder
Betty Magrete Petersen - K - 22/1 1901 - - - - Barn
Mary Gudrun Petersen - K - 18/4 1903 - - - - Barn
Lilli Margarette Petersen - K - 23/2 1905 - - - - Barn
Elvin Ejner Petersen - K - 18/12 1906 - - - - Barn
Evin Holger Petersen - K - 5/8 1908 - - . - . - Barn
Villy Karles Petersen - K - 29/3 1911 - - - - Barn
Egil Ragnar Petersen - K - 8/11 1913 - - - - Barn
Ragnar Gunner Petersen - K - 3/6 1915 - - - - Barn

5. FT 1921, 1. Februar: Elev.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Fødested - Bopæl i sognet - Fra Sogn - Stilling i Husstanden - Erhverv

Laurits M. Petersen - m - 1/1 1892 - g - Vejlby, Aarhus A. - 1907 - Hasle-Skejby-Lisbjerg-Aarhus - Husfader - Kurvemager
Karen Marie Petersen - k - 7/12 1880 - g - Hasle, Aarhus A. - 1907 - - Husmoder - Husgerning
Betty Margrete Petersen - k - 22/1 1900 - u - Elsted, Aarhus A. - 1920 - Lisbjerg, Aa. - Barn - Husgerning
Mary G. Petersen - k - 18/4 1903 - u - Elev, Aarhus A. - 1920 - Barn - Husgerning
Elvin Petersen - m - 18/12 1906 - u - Hasle m.m., Aarhus A. - 1907 - Hasle, Skejby, Lisbjerg, Aarhus - udøbt - Barn
Evin Petersen - m - 5/9 1908 - u - Elev, Aarhus A. - - - udøbt - Barn
Villy Petersen - m - 29/3 1911 - u - Elev, Aarhus A. - - - udøbt - Barn
Egil Petersen - m - 8/11 1913 - u - Elev, Aarhus A. - - - - Barn
Ragner Petersen - m - 5/6 1915 - u - Elev, Aarhus A. - - - udøbt - Barn
Tage Petersen - m - 17/12 1912 - u - Elev, Aarhus A. - - - udøbt - Barn
Børge Petersen - m - 22/2 1920 - u - Elev, Aarhus A. - - - udøbt - Barn
Barn - k - 28/1 1921 - u - Elev, Aarhus A. - - - udøbt - Barnebarn

6. Sølvbryllupsbillede.
På dette tidspunkt er Karen gravid i 3. måned med Arne

7. FT 1925, 5. November: Elev, Matr. Nr. 11a.
Navn - Køn - Fødselsdag - Fødested - Ægteskabelig stilling - Stilling i Husstanden - Erhverv

Pedersen, Lauris M. - M - 1/1 1873 - Vejlby - G - Husfader - Kurvemager
Pedersen, Karen Marie - K - 7/12 1880 - Hasle - G - Husmoder
Pedersen, Bety Magrethe - K - 22/1 1901 - Lystrup - - Barn
Pedersen, Lily M. - K - 23/2 1905 - Elev - - Barn
Pedersen, Elvind - M - 18/12 1907 - Skejby -. - Barn - Landmand
Pedersen, Evin Holger - M - 5/9 1909 - Elev - - Barn - Kurvemager Lærling
Pedersen, Villy Karlo - M - 29/3 1910 - Elev - - Barn
Pedersen, Egil Ragner - M - 8/11 1913 - Elev - - Barn
Pedersen, Ragner Guner - M - 3/6 1915 - Elev - - Barn
Pedersen, Tage Vilfred - M - 17/12 1917 - Elev - - Barn
Pedersen, Børge Georg - M - 23/2 1920 - Elev - - Barn
Pedersen, Frode Johanes - M - 1/7 1921 - Elev - - Barn
Pedersen, Arne R. - M - 6/2 1923 - Elev - - Barn
Pedersen, Marie Sofie - K - 28/1 1921 - Elev - - Barn
Jensen, Karen Marie - K - 10/7 1925 - Brabran - - Barn

8. FT 1930, 5. November: Elev, Matr. 11a.
Navn - Køn - Fødselsdag - Fødested - Ægteskabelig stilling - Stilling i Husstanden - Erhverv - L. Børn - D. Børn

Pedersen, Lauris Marinus - M - 1-1 1873 - Vejlby, Aar. Am. - Husfader - Kurvemager - 12 - 3
Pedersen, Karen Marie - K - 7-12 1880 - Hasle, Aar. Am. - Husmoder
Pedersen, Evin Haalger - M - 5-9 1908 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Egil Ragner - M - 8-11 1913 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Ragner Guner - M - 3-6 1915 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Tage Vilfred - M - 17-1 1916 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Børge Georg - M - 23-2 1920 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Frode Johannes - M - 1-7 1921 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Arne Rejnhaalt - M - 6-2 1923 - Elev, Aar. Am. - Barn
Pedersen, Betty Margaritha - K - 22-1 1901 - Lystrup, Aar. A. - Barn
Pedersen, Marie Sofie - K - 28-1 1921 - Elev, Aar. Am. - Barn

  Parnotater:

Gom: Ungkarl, Kurvemagersvend Laurids Marinus Petersen, født i Vejlby v Aarhus 1 Jan. 1873 af Forældre: Maskinm. Jens Chr. Petersen og Hstr. Ane Sophie Berg. Reginehøj, Rand. Landevej 116. 24 Aar. Brud: Pige Karen Marie Christensen Pedersen, født i Hasle v Aarhus 7. Decbr. 1880 af Forældre: Smed Christen Pedersen og Hstr. Johanne Marie Bertha Petrea Rasmussen. Randers Landevej 116. 16 Aar. Forlovere: Møllebygger J. C. Pedersen og Smed C. Pedersen. Tillysning: d. 17. Jul 1897. Till. d. 18., 25. s. M. samt 1. Aug. s A.