Nielsine Christiane Christiansen

   Andre navne for Nielsine var Nielsine Christiane Christensen, Nielsine Jørgensen, Nielsine Christiane Jørgensen, Nielsine Kristiane Jørgensen, Nielsine Kristine Jørgensen, Signe Jørgensen og Sine Jørgensen.

  Dåbsnotater:

Forældre: Arbejdsmd. Christian Pedersen (Jæger) og Hustru Nielsine Martinsdatter, 32 Aar gl, af Langaa. Faddere: Kristine Christensen af Langaa og Nielsine Pedersen af Torup - Grdmd. Christen Clausen. Skræder Jens Pedersen og Arbejdsmd. Sven Zakariasen alle af Langaa.

  Begravelsesnotater:

Nielsine står i 2 kirkebøger:
Asferg kirkebog
Nielsine Christiane Jørgensen, født Christiansen
Stilling: Tidligere blomstersælgerske af Asferg by og sogn, Nørhald herred, Randers amt, født i Langå, Middelsom herred, Viborg amt 1874, den 25. november. Enkefrue efter skrædder Jens Jørgensen, ægteviede i Asferg kirke 1894, den 25. januar; fælles Bopæl i Asferg. Datter af arbejdsmand Christian Pedersen og hustru Nielsine Martinsdatter af Langå. Alder: 1874, 25. november. Anmærkning: Randers byrets skifteret 26. januar 1962.

Sct. Peders kirkebog
Nielsine Jørgensen - Nielsine Christiane Jørgensen f. Christiansen
Stilling: Enke efter arbejdsmand Jens Jørgensen, Asferg sogn. Forældre: Christian Pedersen og hustru Nielsine Martinsdatter. Født i Langå sogn. Alder: 1874 25. november. Anmærkning: Rds. Sktr. 26/1. D. att. 26/1.

  Om Nielsine:

1. Beskæftigelse. Blomsterpigen fra Asferg.

2. Konfirmation, 28 Apr. 1889, Grensten kirke. Konfirmand: Nielsine Christiane Christensen, Stevnstrup. Forældre: Arbeidsmand Christian Pedersen Jæger og Hustru Nielsine Martinsdatter, Langaa. Dom: Kundskab - mg, Opførsel - mg.

3. Andet: Avis artikel fra ___ med Signe Jørgensen.

Blomsterpigen fra Asferg er lørdags-torvets fabel

I tiden fra april til oktober gaar fru Sine Jørgensen hver eneste lørdag fra Asferg til Randers for at sælge sine buketter, og hvis alt gaar vel, vil hun fortsætte hermed, indtil hun i 1953 har varet torvepige i 60 aar.

FRU SINE JØRGENSEN fra Asferg er noget af en fabel for de mennesker, som kommer paa
torvet i Randers, og for trafikanterne paa vejen mellem Asferg og Randers. Hver eneste lørdag i tiden fra april til oktober tager hun til torvet med sine selvdyrkede blomster, og sin alder tiltrods -
Sine Jørgensen bliver 77 den 25. November - tager hun turen frem og tilbage til fods. Saadan har hun gjort det i al den tid, hun har boet i Asferg, og mens hun i sine unge dage tjente i Stevnstrup, maatte hun ogsaa paa torvet om lørdagen... ogsaa til fods. Hvis alt gaar, som Sine Jørgensen haaber og tror, saa kan hun om 2 aar fejre 60 aars jubilæum som torvehandlende. Arbejdet har kendetegnet hele hendes liv, og fra at være en bydende nødvendighed for opretholdelsen af. hjemmet i Asferg, er det nu blevet noget i retning af en livsmedicin. Sine Jørgensen kan slet ikke lade være at bestille noget!

- Jeg kan ikke lade være at tage paa torvet

- Det med at skulle paa torvet hver lørdag i blomstertiden er nu saadan en ide, jeg har, siger Sine Jørgensen med sit beskedne, stille smil om munden. Jeg kunne jo nok efterhaanden holde det gaaende uden det, men jeg kan altsaa ikke lade være, og det kunne da ogsaa være sjovt. om man kunne opnaa at have været der hele 60 aar. Før var det nødvendigt for mig at tage derind. Vi havde 12 børn, hvoraf de 11 er levende og har det godt allesammen. Der skulle noget til for at klare saadan en flok. Vi var aldrig kvit med bager og købmand, og i mange aar kunne mine drenge ikke forstaa, at de kun blev sendt til købmanden, naar det var mørkt. Men saa var der jo ingen, der kunne se, hvis de ikke fik varer med hjem. Man skulle slide haardt dengang for at tjene 3 kroner i roerne, nu faar de 25-30 kr. for det samme arbejde, - men skidt med det... det er godt, de har det bedre nu end dengang, og jeg har ingen grund til at klage mere. Jeg har klaret gælden til baade den ene og den anden ___ ind, saa var det jo ingen sag at staa paa torvet.

Naar blomsterpigen kommer, er det lørdag

- Hvornaar starter De hjemmefra ?
- Klokken fire. Saa kan jeg være paa torvet kl. 6, og klokken 7 kommer min datter og giver mig kaffe. Klokken to gaar jeg hjem igen, og saa kan jeg være her kl. 4.
- De hviler da vel ud i mellemtiden ?
- Det tør jeg ikke. Nej, jeg staar op hele tiden paa torvet... kommer jeg først til at sidde, saa mærker jeg trætheden.
- Sælger De kun Deres egne blomster ?
- Ja, jeg har en stor have, hvor der kun er blomster. Kan jeg blot sælge mine egne, er jeg godt fornøjet.
- Har De mange faste kunder?
- Ja, men jeg kender dem saamænd ikke. Jeg faar næsten altid udsolgt og mange gange har jeg solgt mine blomster, naar de andre kommer til torvet.
- De maa være blevet en kendt skikkelse paa, vejen mellem Asferg og Randers...
- Såmænd… og det kan forresten være pudsigt engang imellem. Engang der var kommet en ny familie ind i et hus ved landevejen, saa konen mig en morgen komme trækkende. Hun kendte mig naturligvis ikke og kunne heller ikke se, om det var en mand eller en kvinde, men hun regnede da bestemt med at det, jeg kom trækkende med, var tyvekoster. Hun spurgte saa nabokonen, men fik saa straks at vide, at det jo bare var Sine Jørgensen fra Asferg. - Jo, vist kender jeg mange paa vejen... naar jeg om morgenen møder arbejderne, siger de altid: ,,Naa, der kommer blomsterpigen, saa ved vi, hvad ugedag det er".

Jeg maatte stjæle for ikke at sulte

- Har De altid været en saa arbejdsom natur ?
- Jeg kom ud at tjene, da jeg var 9 aar, og siden fik jeg ikke spor hjælp hjemmefra. Jeg har prøvet meget, men nu har jeg det godt. Min far var post og boede i Langaa. og i 7 aar var jeg hos en mand, der hed Mogensen i Stevnstrup. Der blev jeg et ordentligt menneske.
- Var De ikke det før den tid ?
- Nej, og jeg skammer mig ikke for at sige det... men hjemme maatte jeg stjæle for overhovedet at faa noget at spise, og min stedmor gav mig klø hele tiden. Nogle gange gik jeg med breve for far, og var det kærestebreve til en karl eller pige, saa vankede der ofte en drikkeskilling, som jeg straks købte for hos bageren. Vi var 6 hel- og 12 halvsøskende... nej, lad mig se, der maa have været 19 ialt, for paa stationen havde de lovet far præmie, naar numer 20 kom. Den kom bare ikke.
Det var en haard barndom, og som lille tøs bad jeg mange gange Vorherre, at blot jeg maatte fag det nogenlunde, saa skulle jeg nok arbejde.
- Og det kom De til...
- Ja, jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg har boet her i Asferg, siden jeg blev gift som 19-aarig. Min mand var skræder, men hans helbred var ikke godt, saa han maatte holde op at arbejde. Saa gjorde jeg det selv. For 6 ugers høstarbejde fra 5 morgen til 10 aften fik jeg 30 kr., saa det var næsten umuligt at tjene til føden dengang. Børnene maatte jo hjælpe til, efterhaanden som de voksede op, og vi har mange gange travet til Bjerregrav mose, hvor tørvearbejdet var bedre betalt. Jeg har ogsaa arbejdet i skoven og har skovet mange rummeter træ i min tid. Det var nødvendigt for at holde sulten fra dørene.

Der blev drukket tit ved ballerne

- De har aabenbart ikke været bange for at tage fat…
- Nej, og jeg har saamænd heller ikke haft nogen skade af at arbejde. Da min mand blev syg, fik vi forsamlingshuset, skolen, kirken og kirkegaarden. Der kunne han bedre hjælpe mig med at feje og gravene. Jeg kan huske, at vi dengang betalte 25 øre i skat hvert kvartal. Naar opkræveren kom - det var mens vi havde forsamlingshuset - fik han en kop kaffe og en cigar, og saa ville han ingen
25-øre have. Nu ser det anderledes ud. I dag skal jeg betale 25 kr. i skat. Huset her gav vi i sin tid 400 kr. for nu er der blevet budt 7000 for det.
- Nu er De vel holdt op med det haarde arbejde, altsaa udover torveturene ?
- Ja, men det er saamænd ikke saa mange aar siden, jeg holdt op. Da min mand døde, begyndte jeg i tørvekæret igen... da var jeg 65. Jeg skulle nemlig have sparet sammen til et nyt gulv og nye døre til huset her, og det lykkedes da ogsaa, selv om jeg bagefter blev meget syg.
- Det er aabenbart ikke mange adspredelser, De har haft livet igennem ?
- Aa, da man var ung, kunne det gaa an. Jeg ville gerne danse, og der var ofte bal i Stevnstrup. Men hvor blev der drukket meget dengang. Til et bal i Stevnstrup blev der drukket 40 potter brændevin og 20 potter rom. Naa, jeg selv var saamænd ikke for god, og der var ingen, der kunne drikke mig fuld i romtoddyer. Men det var dengang. Siden jeg var 18, har jeg aldrig rørt en draabe.

4. Andet: Avis artikel fra 1946 med Signe Jørgensen.

GÆSTER I BYEN

Hvor er det gaaet godt det hele!

Lille Interview med en Hjerte-Optimist, Torvekone SINE JØRGENSEN, Asferg
Trofast og sikkert, hver eneste ___ Lørdag i 55 Aar har Enkefru Sine Jørgensen travet Vejen fra Asferg og til Randers. I Sol og Regn, i Varme og Kulde, har hun Staaet paa Torvet, rundt regnet 2500 Gange med Blomster fra sin Have og Bær fra Heden - en Menneskealders Historie kan hun fortælle om Torvet i Randers.
- Jov, somend det er rigtigt nok, at jeg har gaaet paa Torvet i 55 Aar. Men det er da ogsaa kun 12½ Kilometer ind 12½ Kilometer hjem igen - de 25 Kilometer om Lørdagen klarer jeg endnu. Jeg kan ikke holde ud at karte og spinde mere - men gaa, det kan jeg ....
- Men hvor gammel er De da?
- Jeg bliver snart 72 ....
I Lørdags stod Sine Jørgensen paa torvet, ganske hun plejede. Hun ligner just ikke nogen Kapgænger, ser heller ikke særlig stærk ud. Men se hendes Smil, og hør den glade, optimistiske Klang i hendes Stemme. Med det dejlige, altbesejrende Smil og de klare, gode og taalmodige Øjne bliver en Torvetur paa 25 Kilometer med Kurve og Tasker en Leg - selv for en 72-aarig, forstaar man. En Kunde skal lige ekspederes med Blomster - saa har man hendes Smil igen.

Nu er Heden opdyrket.

- Meget har jeg jo set, forandre sig i de Aar - baade paa Turen herind og paa Torvet. I gamle Dage var der ikke saa mange Butiker, da købte Husmødrene deres Varer paa Torvet. Dengang var det mest Blaabær og Tyttebær, jeg havde med ind. Vi plukkede dem paa Heden ved Asferg - men nu er Heden opdyrket, og Tyttebærrene er sjældne. Det, gaar ikke mere at plukke 800 Potter paa et Par Dage ....
Nej, nu er det Blomster fra min Have, jeg sælger - en dejlig, stor Have, som jeg selv passer.
- Men kunde De ikke flytte lidt længere ind mod Randers?
- Nej da - jeg har et lille lerklinet Hus lige i Udkanten af Asferg. Det er lige gjort i Stand, for 2000 Kroner. Pengene har jeg tjent i Mosen jeg havde saa længe ønsket mig at faa Huset gjort i Stand.

Arbejder også i Mosen og Skoven.

- De arbejder da ikke i Mosen mere?
- Jo, det gør jeg da rigtig nok - hver eneste Dag undtagen Lørdag og Søndag. Jeg har ogsaa arbejdet i Skoven i Vinter. Se, min Mand var Skrædder - han er død .... Han var ikke saa stærk, og saa maatte vi jo hjælpes ad - Børnene skulde ogsaa passes med Mad og Klæder. Men hvor er det gaaet godt det hele!
- 25 Kilometer er lang Vej ....
- Aah ja - en dejlig Vej, synes jeg. Kl. 4 om Maaneden gaar jeg hjemme fra, og saa er jeg i Randers Kl. 6 - og gaar hjem, naar jeg har solgt færdigt. Om Morgenen er det bedst - om Eftermiddagen er der saa mange Biler og Motorcykler ....

Hvad betyder Regn og Blæst?

Endnu en Kunde skal have Blomster - hvor bliver Blomster skønne i den Torvekones Hænder .. . . barkede af Slid og Slæb, men milde af et altid straalende Humør. Det bliver nok Regn, naar Sine Jørgensen gaar hjem til sit lille Hus i Eftermiddag, tænker man - og fortsætter Tanken: Hvad betyder mørke Skyer og Blæst for et Menneske, der i Bund og Grund er lysende Hjerte-Optimist..?

5. Andet: Uddrag af avisartikel fra ___ den ___ med Signe Jørgensen.

"Med Mikrofonen paa Rundtur gennem Randers By's Historie"

Torvets ældste Blomsterpige

Et af Udsendelsens Højdepunkter var Samtalen med Torvets ældste Blomsterpige, Signe Jørgensen, Asferg, der hver Lørdag gaar den lange Tur fra Asferg til Randers. Ih, hvor kunde hun fortælle, og hendes Humør var straalende.
>Jeg tager hjemmefra hver Lørdag Klokken fire<, fortalte Signe, og da jeg aldrig har lært at cykle, maa jeg gaa. Jeg bruger en gammel Herrecykle med punkterfri Dæk til Transport - saa har jeg samtidig noget at støtte mig til. Hvad jeg kan tjene? Sommetider 10-15 Kr. Hvis det er i Højsæsonen, har jeg prøvet at være oppe paa 50 Kr. Men det skal vi vist ikke have frem! Om der stadig er fine Fruer i Randers? Det kan De tro. Der er mange, og nogle af dem er endda finere end i gamle Dage! Og saa er de saa flinke, saa flinke. - Næste Aar har Signe Jørgensen 60 Aars Jubilæum

Signe Jørgensen paa Vej til Randers Lørdag Morgen. "Hun trækker med sin Herrecykle, der er forsynet med >punkterfri krigsdæk<. Til næste Aar har hun taget Turen 60 Aar i Træk.

Nielsine blev gift med Jens Jørgensen, søn af Jørgen Nielsen og Maren Jensdatter, den 25 Jan. 1894 i Asferg kirke. (Jens Jørgensen blev født den 12 Dec. 1862 i Tjele Hedehuus, dåb den 2 Apr. 1863 i Tjele kirke, døde den 15 Apr. 1940 i Asferg (Randers Amtssygehus) og blev begravet den 21 Apr. 1940 på Asferg kirkegård.)

  Om Jens og Nielsine:

1. FT 1901, 1. Februar: Asferg, Matr. Nr. 133a.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Fødested - Flyttet til Sognet - Fra Sogn - Stilling i Husstanden - Erhverv - L Børn - D. Børn

Jens Jørgensen - 12/12 1862 - G - Thjele, Viborg - 1887 - Kousted, Randers - Husfader - Skrædder - 4 - 0
Nielsine Christiane Jørgensen - 25/11 1874 - G - Langaa - 1892 - Langaa - Husmoder
Marius Nicolaj Jørgensen - 29/10 1893 - . - Langaa - . - . - Barn
Martin Adolf Georg Jørgensen - 6/12 1895 - . - Asferg - . - . - Barn
Jenny Nielsine Christensen Jørgensen - 12/6 1898 - . - do - . - . - Barn
Martine Magdalene Jørgensen - 15/10 1900 - . - do - . - . - Barn

2. FT 1906, 1. Februar: Asferg, Matr. Nr. 42b.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Stilling i Husstanden - Erhverv

Jens Jørgensen - M - 12/12 1862 - G - Husfader - Skrædermester
Nielsine Kristine Jørgensen - K - 26/11 1874 - . - Husmoder
Marius Nikolaj Jørgensen - M - 29/10 1893 - . - Barn
Martin Adolf Georg Jørgensen - M - 6/12 1895 - . - do
Jenny Nielsine Kristine Jørgensen - K - 12/6 1898 - . - do
Martine Magdalene Jørgensen - K - 15/10 1900 - . - do
Signe Cjarlotte Jørgensen - K - 24/10 1902 - . - do
Alfred Kristian Jørgensen - M - 18/3 1905 - . - do

3. FT 1911, 1. Februar: Asferg, Matr. Nr. 5h.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Fødested - Bopæl i sognet - Fra Sogn - Stilling i Familien - Erhverv

Jens Jørgensen - M - 12/12 1862 - G - Tjele Sogn, Wiborg Amt - 1887 - Kousted - Husfader - Skræddermester, Husmand, Graver
Nielsine Jørgensen - K - 25/10 1874 - G - Langaa Sogn, Wiborg Amt - 1892 - Raasted - Husmoder
Jenny Jørgensen - K - 12/6 1898 - U - Asferg Sogn - . - . - Barn
Martine Jørgensen - K - 15/10 1900 - U - Asferg Sogn - . -. - Barn
Signe Jørgensen - K - 28/11 1902 - U - Asferg Sogn - . - . - Barn
Alfred Jørgensen - M - 18/3 1905 - U - Asferg Sogn - . - . - Barn
Laurits Jørgensen - M - 9/6 1907 - U - Asferg Sogn - . - . - Barn
Ejner Jørgensen - M - 16/1 1909 - U - Asferg Sogn - . - . - Barn
Frode Jørgensen - M - 8/7 1910 - U - Asferg Sogn - . - . - Barn

4. FT 1916, 1. Februar: Asferg, Matr. Nr. 5h.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Forringet arbejdsevne - Aarsag - Stilling i Familien - Erhverv - Indkomst - Formue - Skat

Jens Jørgensen - 12/12 1862 - G - Nej - . - Ringer og Graver - 800,00 - 0,00 - 1,40
Sine Jørgensen - 25/11 1874 - G - Nej
Signe Charlotte Jørgensen - 28/11 1902 - . - . -
Alfred Christian Jørgensen - 18/3 1905 - . - . -
Anker Laurits Jørgensen - 9/6 1907 - . - . -
Frode Arne Jørgensen - 8/7 1910 - . - . -
Tage Gunner Laurentius Jørgensen - 3/1 1913 - . - . -
Elton Otto Jørgensen - 25/11 1915 - . - . -

5. FT 1921, 1. Februar: Asferg, Matr. Nr. 5h.
Navn - Køn - Alder - Ægteskabelig stilling - Fødested - Bopæl i sognet - Fra Sogn - Stilling i Husstanden - Erhverv

Jens Jørgensen - M - 12/12 1862 - G - Bjerregrav, Viborg - . - . - Husfader - Arbejdsmand
Sine Jørgensen - K - 25/11 1874 - G - Stevnstrup, Viborg - . - . - Husmoder
Lauris Jørgensen - M - 9/6 1907 - U - Asferg, Randers - . - . - Barn
Frode Jørgensen - M - 8/7 1910 - U - Asferg, Randers - . - . - Barn
Tage Jørgensen - M - 3/1 1912 - U - Asferg, Randers - . - . - Barn
Elton Jørgensen - M - 25/11 1915 - U - Asferg, Randers - . - . - Barn
Henny Jørgensen - M - 8/5 1918 - U - Asferg, Randers - . - . - Barn

6. FT 1925, 5. November: Asferg, Matr. Nr. 3af.
Navn - Køn - Fødselsdag - Fødested - Ægteskabelig stilling - Stilling i familien - Erhverv

Jørgensen, Jens - M - 12/12 1862 - Tjele, V.A. - G - Husfader - Arbejder, ___
do., Nielsine Kristiane - K - 25/11 1874 - Langaa, Vib. A. - G - Husmoder
do., Alfred - M - 18/3 05 - Asferg, R. A. - U - Søn - Arbejder
do., Laurits - M - 9/6 07 - do. - U - Søn - Tyende
do., Thage - M - 3/1 13 - do. - U - Barn
do., Elton - M - 25/11 15 - do. - U - Barn
do., Henry - M - 3/5 18 - do. - U - Barn

7. FT 1930, 5. November: Asferg, Matr. 5h.
Navn - Bopæl - Køn - Fødselsdag - Fødested - Ægteskabelig stilling - Stilling i Familien - Erhverv - L. Børn - D. Børn

Jørgensen, Jens - Asferg - M - 12/12 1862 - Thjele, Ørum - G - Husfader - Skræder - 11 - 1
Jørgensen, Nielsine - Asferg - K - 25/11 1874 - Langaa - . - Husmoder
Jørgensen, Henry Dusinius - Asferg, Faarup - M- 8/5 1918 - Asferg - . - Søn

8. FT 1940, 5. November.

  Parnotater:

Gom: Ungkarl Skrædder Jens Jørgensen af Asferg By ifølge forevist Daabsattest født i Thjele Hedehus, Thjele Sogn 12 December 1862. Søn af Indsidder Jørgen Nielsen (Overlund) og Hustru Maren Jensdatter i Thjele Hedehus. Brud: Pige Nielsine Christiane Christiansen af Asferg By, ifølge forevist Daabsattest født i Langaa Sogn 25 November 1874. Datter af Arbejdsmand Christian Pedersen (Jæger) og Hustru Nielsine Martinsdatter af Langaa. Forlovere: Hmd. Jens Nielsen og Møller Anders Severin Nielsen begge af Asferg By. Tillysning: 16 Dec. 1893. Tillyst: 3die Søndag i Advent, 2den Juledag, Nyaarsdag 1894.